søndag den 15. januar 2012

Smedejern i farver...

Den var ikke ret køn i sort. Men nu passer den fantastisk til min kolonihave.

IKEA lampen blev funk'et op....

Jeg købte denne lampe hos IKEA til billige penge.
Klippede servietterne ud og decoperede med matlak.

Tvillinge lamperne blev funky...

Denne lampe var som alle andre lamper hos mormor og morfar.
Med lidt grundrens, grunderspray, 2 sprayfarver og lidt perler på snor -
blev den helt funky. Solgt til en dame på loppemarkedet i Christiansgade.

Hylden fra laden....

¨

Denne meget gamle hylde fandt jeg i min venindes forældres lade. Den var brun og rusten.
Med en gang maling og lidt funky papir blev den et hit.
Den er nu på min venindes datters værelse.

Den er solskikker.....

Dette lille bord lavede jeg til en veninde.
Maling, lak og servietter.

tirsdag den 3. januar 2012

Funk på bordet...


Dette gamle bord fik en klat maling, et stykke papir og lidt lak..... mere skal der ikke til.

Det var i lampens ånd.....


Jeg fandt denne fede keramik lampe i en genbrugsbutik og der var halv pris.
10 kr og så skiftede jeg fatning og ledning og gav den en afbryder.
Lampeskærmen og skindet dertil fandt jeg i en anden genbrugsbutik.
Jeg har brugt sekund lim til skindet og det sidder fast nu!

Sengebordene fik ny farve og funktion....


Jeg fandt disse, engang hvide, sengeborde på Gul og Gratis.
De fik en gang hjemme blandet maling i gul/grøn og nye greb.


De passer perfekt til min træ i stuen.
Skamlen har fået nyt betræk af hessian til at passe til naturtemaet.

Lille spejl på væggen der....


Jeg har desværre ikke et før billed af dette, men kan sige at det var brun.
En klat mat maling, limpistolm, et par hæklet blomster, knapper og bånd
fra Stof 2000.

Decopage på den gamle tallerkenrække.....

Du skal bruge:
Grundrens
Sandpapir
Hvid grunder maling
Vandbaseret lak (denner er med mat)
Servietter


Start med at vaske den godt i grundrens og skyld efter med vand så alle sæberester er væk.
Kør over med sandpapir, bare så den lidt ridset.
Mal med grunder. Denne her i hvid, da jeg ville fremhæve det hvide i servietterne.
Del servietterne så du kun har et lag. De fleste er vist 3 lags.
Klip servietterne i mindre stykker.

Her er Choco som også lige ville være med i det hele.



Ta en lille pensel og smør lidt lak på det sted du vil starte.
Læg servietten der på og stryg stille med lak. Ikke alt for mange lag, kun til de ligger fint.
Hvis du gnider for meget i det vil servietten gå i stykker.

Når lakken er tør kan du gi den et lag igen....og igen .... og igen. Lige indtil du ikke kan mærke folderne fra servietten længere.


Jeg har kun erfaring med vandbaseret lak. Jeg er bange for at oliebaseret evt kan gnide farverne ud på de ting jeg laver. Lugten er jeg heller ikke helt vil med. Men vil du har noget helt blank skal du vælge en oliebaseret skibslak. Dertil skal du også vide, at den kan blive gul med tiden. Ved nogle ting har det kun sin charme, men andre bestemt ikke.  

Hylden fik en klat tapet...

Endnu engang kom, mit fantastiske fund af retrotapet, i brug.
Hylden i køkkenet skulle ha et nyt look.

Jeg brugte alm tapetklister til at få dette på. En fordel kan være, at bruge halv tapet klister og halv trælim.
Mal først kanterne og sæt tapet på en flade af gangen. Hav tålmodighed og lad det tørre før du starter på en ny flade. Nå du bruger din hobbykniv til at skære det overskydende tapet af, så vær forsigtig ikke at skrabe maling af kanterne.


Før billed.

Grønt dækketøjsskab med autentisk retrotapet i orange...

Sidste år lavede jeg dette skab for en veninde. En fantastisk lækker grøn støvet farve med gule skabe og autentisk retrotapet. Tapetet var et fund i en genbrugsbutik - jeg gav vist 20 kr for det enormt fede flower power tapet. Min veninde var så heldig at få en bid af det.


Skufferne til skabet fik også det fine tapet.


Bagsiden i de små skabe fik også retrotapet.


Og hylderne i de store skabe.


Jeg har desværre ikke noget slut billed, da ejeren hentede det før det var helt færdigt, men jeg har et før billed.

Prinsesse stolen fik nyt look...

Jeg fandt denne gamle stol i en genbrugsbutik i Aalborg - 25 kr og den var min.


En klat maling og et hæklet sæde og fin den blev!

Julegaven til Malou

 Stof og Stil har disse fine fotoprint som fåes i størrelserne 64x73 og det passede jo lige til en 60x60 pude til Malous værelse. Jeg valgte en gammel rosa som bagstykke og en neon gul piping kant til at bryde de pastellet farver.



Stof og Stil har flere forskellige prints. De er ikke alle på deres hjemmeside, men det er muligt at få sten, blomster og meget mere. Man kan lave mange forskellige ting ud af disse stykker stof. Du kan sætte det på et lærred og du har et fint billed. Jeg skal til at lave en kjole til min venindes datter på 2.


Farverige opbevaringslommer

Jeg er helt pjattet med disse opbevaringslommer som jeg syede til en venindes unger. De har lige fået et kreativt bord og mangler steder til deres nips. Denne kan hænge ved siden af bordet og kan brugs til saks, pensler og meget mere. Jeg valgte, at lave 4 til dem og den ene delte jeg op i 2 rum lodret. Man kan også lave flere rum lodret til evt pensler eller tusser.

De er meget nemme at sy og der går ikke meget stof til. Mønstret kan du finde her:

God fornøjelse!